Personlig Træning
Vil du have et personlig træningsforløb (oftest et 3 måneders forløb), er det til en timepris på 250-375kr. Typisk vælger de fleste 2 gange om ugen, hvilket bliver mellem 6000kr og 9000kr for et forløb. Man kan også vælge at betale mellem 2000kr og 3000kr pr. måned, men erfaringen siger, at de fleste finder at der er en forpligtelse i at have betalt, så det at betale forud virker som en rigtig god motivationsfaktor.
Du bliver i de første 3 måneder præsenteret for de fleste træningsformer. Gennem det finder vi sammen den mest effektive og motiverende måde at træne på, sådan at træningen bliver tilpasset lige netop til dig.
Den proces fungerer også som en livsstils-vejledning, hvor vi sammen kan finde netop din vej til et bedre og sundere liv fremadrettet. Idéen er at du ikke behøver en træner eller vejleder til dit videre virke i den nye verden du bliver præsenteret for, så vi arbejder altså sammen på at gøre personlig træning unødvendigt, sådan at du bliver selvkørende i din nye livsretning – det kan kun blive godt.
For at sætte min pris i relief, så tager andre Motionscentre mellem 650kr. og 1200kr. i timen. Min pris ligger fuldstændig på linie med de online forløb du får tilbudt, dem hvor du aldrig møder din træner.