Faciliteter:
I Go’ Motion har vi en ladestation til telefoner så du kan få ladet din mobil op imens du træner.
Der er mulighed for at aflevere din pung, telefon, eller andre værdigenstande i små skabe lige ved indgangen. Brug af skabene er gratis og nøglen skal blot sidde i skabet igen når du forlader stedet. Skabene er videoovervåget så evt. tyveri ikke vil gå ubemærket hen.
Der er gratis bad i både herre omklædningen, som ligger på 1. sal, såvel som i dame omklædning, som ligger i stue etagen. I dame omklædningen er der lidt større skabe, hvor der er plads til en taske eller evt. en computer. Der er også pusleplads hos Go’ Motion, så du kan tage baby med når du træner.
I Go’ Motion er der gratis kaffe, the og kakao til alle medlemmer og et lille lounge område, hvor det er muligt at nyde de varme drikke, imens man lige snakker om træningen eller andre interessante emner.
Det er også meget vigtigt for os at skabe det bedst mulige grundlag for, at du kan få en supergod træningsoplevelse.
Derfor prioriterer vi højt, at alt, lige fra vores motions centers opbygning til og med designet af maskiner, træningssale, håndvægte, træningskoncepter osv. er af den højeste kvalitet, og er opbygget med udgangspunkt i jeres behov og træningsvaner.
Hvis du gerne have mere plads i centeret, til dine øvelser, så kom mellem kl. 10 og kl. 16. Fordi der er færre der træner i det tidsrum, vil du have plads og ro til at træne.
I Go’ Motion har vi indrettet vores lokaler så de er både familievenlige og handikapvenlige.![]()
Vi har rigtig mange medarbejdere, der alle er dedikerede til at optimere, justere, renovere, og løbende tilpasse vores træningsfaciliteter, så de altid passer til lige præcis det publikum som kommer i centeret.
Udstyr
I stueetagen står alle de store maskiner. Her kan du træne tungt og hård. Inderlår og yderlår står også her, og der håndvægte og kettlebells. Et squat stativ, hvor du kan løfte tungt og kraftigt, er placeret midt i rummet. Alle maskiner og vægte er fra Technogym.
Vi har indrettet stueetagen meget handikap venligt, så det er muligt at komme rundt med kørestol til alle maskiner og alle håndvægte.
På 1 sal har vi: en stair Climber, to Air bikes, to step masters, tre Cross trainere, tre løbebånd, tre spinnings cykler, og fire almindelige motionscykler samt en assisted chin dip station. Alle maskinerne på 1. etage er fra Sports Art, chin/dip stationen er dog fra Technogym.
På 1 sal er det også muligt at træne med kettlebells og elastikker, vi har også foamrollere og sjippetov. Der er to ripper og TRX muligheder.
Holdtræningen holdes på 1. etage, da der her er gulvplads og diverse håndvægte og step bænke.
Udenfor vores bygninger er der rigeligt med plads, så når vejret er til det, har vi nogle gange holdtræning der.














