Sundere vaniljekranse med ekstra protein

Image is Generated with ChatGPT

Hos Go’ Motion tror vi på, at en sund livsstil også skal have plads til nydelse. Derfor har vi lavet en sundere udgave af de klassiske vaniljekranse, hvor der er skruet lidt ned for sukkeret og op for protein og gode fedtstoffer, uden at gå på kompromis med smagen.

Opskriften giver ca. 22 sprøde vaniljekranse, Perfekt som et hyggeligt indslag i juletiden, også hvis du gerne vil tænke lidt ekstra på kroppen.

Næringsindhold per stk.

Kalorier: ca. 85 kcal

Protein: ca. 3 g

Fedt: ca. 6,5 g

Kulhydrat: ca. 3,5–4 g

(Beregningen er vejledende og afhænger af ingredientvalg.)

Du skal bruge

75 g – Smør

40 g – Sukker eller sukrin gold

1 (45g) – Æg

50 g – Hvedemel

30 g – Mandelmel

25 g – Proteinpulver (vanilje eller neutral)

1 tsk – Vaniljesukker eller korn fra ½ vaniljestang

40 g – Finthakkede mandler

1 – Knivspids salt


Sådan gør du

  1. Pisk smør og sukker let og luftigt
  2. Tilsæt æg og vanilje
  3. Bland hvedemel, mandelmel, proteinpulver og salt i en skål
  4. Rør de tørre ingredienser i dejen og tilsæt mandler
  5. Kom dejen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt kranse på bagepapir
  6. Bag ved 170 °C varmluft i 10–12 minutter, til de er let gyldne
  7. Lad kagerne køle helt af – de bliver sprøde, når de er kolde


Go’ Motion Tips

  • Brug sukrin gold for endnu lavere sukkerindhold
  • Vælg et proteinpulver af god kvalitet for bedst smag
  • Nyd kagerne som en del af en balanceret kost – motion og livsglæde går hånd i hånd

Hvilken proteinpulver skal jeg bruge?

Vi anbefaler, at du vælger det proteinpulver, som du bedst kan lide. Du vælger selv hvilken kilde det skal stamme fra, og om det skal være vegansk, valle (whey) eller noget helt tredje. Det er vigtigt, at du vælger noget, der indeholder omkring 85- 90% protein eller whey 100.


Artikel skrevet af: Matthias Rasmussen

Hvis du gerne vil have adgang til Go’ Motions Faciliteter & Udstyr, så kan du blive medlem.

Vi holder åbent for vores medlemmer alle dage fra 05:00 til 23:00